Om LHPteknik

LHPteknik blev startet i 2007 af maskintekniker Preben Olesen. Virksomhedens grundlag er en række dæmpningsprodukter, produceret af den førende europæiske producent Weforma Dämpfungstechnik GmbH. Derudover lagerfører LHPteknik kvalitetsprodukter inden for pneumatik og trykluft fra ITV og danske JWL.

Preben Olesen har mange års erfaring inden for hydraulisk, pneumatisk og mekanisk dæmpningsteknik, opbygget gennem de år LHPteknik har eksisteret, samt flere år som salgsansvarlig hos Weforma Dämpfungstechnik GmbH. Preben Olesen har været involveret i automatikbranchen som leverandør og rådgiver i knapt 30 år, og denne erfaring har bidraget til, at LHPteknik i dag er en stærk samarbejdspartner for mange virksomheder.

LHPtekniks produkter er anvendt bredt i industrien i f.eks. stable-, sorterings-, pakke- og vejemaskiner. Dæmpningsprodukterne finder også anvendelse i mere unikke scenarier, hvor der kræves en skræddersyet løsning. Eksempler herpå er dæmpning af porte og døre, støddæmpning af kraner, der opererer i f.eks. højlagre eller havne, dæmpning af svingninger i sti- og vejbroer, dæmpning af svingninger i høje master og tårne, samt dæmpning af interaktive legeredskaber.

LHPtekniks grundprincip er et tæt kundesamarbejde med grundig afsøgning af løsningsmuligheder. Ofte finder LHPteknik løsninger til de forskelligartede opgaver, med en utraditionel og kreativ angrebsvinkel.

Vi ser frem til at være en del af dit projekt, og du er altid velkommen til at kontakte LHPteknik til en snak om den rette løsning til din aktuelle problemstilling.